CD’er
25 traditionelle Cajun sange
Hvad er cajunmusik:
Cajunmusikken er en blandingsmusik, baseret på franske og fransk-acadiske musiktraditioner, med indflydelser fra tysk, spansk, skotsk, irsk, anglo-amerikansk, afro-caribisk og amerikanske indianeres musik.
Musikken fødtes og udvikledes af et fordrevet folkefærd, der endelig fandt et nyt hjem i Louisiana. Den udviklede sig til en stærk og særpræget musik, der til trods for pres udefra har beholdt sit franske sprog og sin identitet.
Cajunmusikken er et dokument på en 250 år gammel kultur. Det er folkemusik spillet på harmonika og violin, dansemusik, i dag domineret af twosteps og valse. Der er folkelig poesi, der behandler hverdagen i kærlighed, hårdt arbejde, sorg og glæde. Fundamentale følelser, udtrykt mere fra hjertet end fra hovedet.
Musikken er overleveret uden noder. Den er gået i arv fra generation til generation og har som sådan hele tiden været underkastet forandringer. Typisk for musikken er dens inderlighed “en klagesang så ensom som martsvindens hylen”. En enkel, livsbekræftende musik, der er let at forstå og identificere sig med.
Instrumenterne er violin og enradet diatonisk harmonika ledsaget af triangel og guitar.
Cajun er de hvides musik og høres og spilles i dag på steder, hvor hvide primært kommer. I bogen Cajun – en kultur – og musikhistorisk rejse gennem Cajunland i Louisiana i USA er der nedskrevet 50 traditionelle Cajun-sange af disse er 25 udgivet på: CD’en “25 traditionelle Cajun sange”.
CD’en er indspillet af Elsebeth Krogh: Violin og vokal Geir Otnæs: harmonika og vokal Bill Booth: guitar Harald Aanes: cajun-vaskebrædt og triangel
Download 98,- kr – kan bestilles på mail lyren@lyren.dk
Den glade Børnesangbog
Download 98,-kr – kan bestilles på mail lyren@lyren.dk
Indeholder alle sangene.
I alt 74 minutters glad og swingende børnemusik.
Den Rytmiske sangbog
Den Rytmiske sangbog og Børnesangbogen samlet på et download 98,-kr.
Indeholder i alt 43 sange fra de to bøger med i alt 68 minutters herlig swingende børnemusik 98,- kr. – kan bestilles på mail lyren@lyren.dk
SÅDAN SYNGER BØRN I DANMARK
Begge bøger og sangene dertil, kan findes som gratis download:
Sådan synger børn i Danmark – 54 sange og Sådan synger børn i Danmark – 18 sange
Sådan synger børn i Danmark er helt nyt materiale, der henvender sig til alle, der interesserer sig for børn og musik og for børns musikalske udvikling.
Sådan synger børn i Danmark er resultatet af en stor indsamling af børns egne sange i Danmark i perioden omkring årtusindskiftet. Det er en dokumentation af at musikken er en del af børns sprog- og kommunikationsform lige fra fødslen.
Sådan synger børn i Danmark indeholder en lang række eksempler på børns egne sange lige fra 3 måneders alderen til 13 år. Det er sprudlende eksempler, som rummer overraskende viden om børns sproglige og musikalske udvikling.
Sådan synger børn i Danmark sætter fokus på børns egne kulturelle udtryk og kulturelle evner på en måde, der ikke er set før og giver ny viden for alle, der arbejder med børn og kultur. En viden man direkte kan bruge i det daglige arbejde og samvær med børn i alle aldre.
Sådan synger børn i Danmark, er et materiale, der med en teoretisk indgangsvinkel belyser børns musikalske udvikling samtidig med, at det er et håndfast bevis på børnenes egne evner indenfor det musiske område, og det er et materiale, der på det praktiske plan er lige til at gå til og benytte alle steder, hvor der synges og spilles med børn. I forbindelse med projektet Sådan synger børn i Danmark har vi indsamlet mere end 600 sange lavet af børn fra hele Danmark. Der er udgivet 2 bøger, 2 CD’er samt en DVD.
Sådan synger børn i Danmark indeholder 54 sange lavet af børn i alderen 3 måneder til 13 år. De er sat op med noder, tekster og kommentarer til hver sang. Sådan synger børn i Danmark har som indstik en CD med originaloptagelserne af de 54 sangeksempler. Sådan synger børn i Danmark er en bog, der inspirerer til musisk arbejde med børn i alle aldre.
Sådan synger børn i Danmark er skrevet af Erik Lyhne og Michael Madsen.
Sådan synger børn i Danmark. 120 sider rigt illustreret, indbundet, inkl. CD med 54 sange over 70 min. kr. 275,- kan bestilles på mail lyren@lyren.dk
Sådan synger børn i Danmark 13 sange på DVD er udgivet i tilknytning til projektet
Sådan synger børn i Danmark. Videoen giver et visuelt indtryk af børnenes egen måde at lave sange på. Den visuelle dimension giver et godt indblik i, på hvilke måder og i hvilke sammenhænge man møder børns egne sange. Videoen indeholder sangeksempler lavet af børn i alderen fra 3 til 13 år. Kig på dem og bliv inspireret af børnenes udtryk i sangene.
Sådan synger børn i Danmark. 13 sange på DVD er indsamlet af Erik Lyhne og Michael Madsen. DVD. kr. 175,- kan bestilles på mail lyren@lyren.dk
Sådan synger børn i Danmark – 18 sange i arrangement indeholder en række helt nye sange lavet af børn. Sangene er arrangeret og indspillet ud fra børnenes egne oplæg. Oplæggene er lavet af børn fra 3 til 13 år. Der er stilarter inspireret af Calypso, Salsa, Bossa, Rock, Swing, Shuffle, High Life og Samba Reggae skrevet på noder og i arrangement, så det er lige til at gå i gang med for børn, unge, forældre, dagplejere, lærere, pædagoger og musikskoler.
På CD’en Sådan synger børn i Danmark – 18 sange i arrangement har en gruppe unge musikere fået frie hænder til at arrangere og indspille sangene, der synges af 7 piger i alderen 9 til 15 år.
Sådan synger børn i Danmark – 18 sange i arrangement viser eksempler på veje fra det børnene selv digter og synger og til at arrangere de små strofer eller små melodier til en færdig sang, som kan bruges i fællesskab af børn og voksne.
Sådan synger børn i Danmark – 18 sange i arrangement er gennemillustreret med farvefotos.
Sådan synger børn i Danmark – 18 sange i arrangement er skrevet og indsamlet af Erik Lyhne og Michael Madsen.
Sådan synger børn i Danmark – 18 sange i arrangement i bog. 48 sider rigt illustreret i farve, indbundet, kr. 130,- kan bestilles på mail lyren@lyren.dk
Sådan synger børn i Danmark – 18 sange i arrangement på CD og download. 40 minutters swingede børnemusik kr. 130,– kan bestilles på mail lyren@lyren.dk