Printervenlig version

Skolen bør prioritere musikken meget højt

Interview med Pia Kjærsgaard

af Erik Lyhne

December 2013

CV
Født 1947
Folketingsmedlem siden 1984
Dansk Folkepartis stifter, 6. oktober 1995
Formand for Dansk Folkeparti siden 6. oktober 1995 frem til september 2012,
Medlem af Folketingets Præsidium, 2. næstformand og bl.a. medlem af Kulturudvalget.
Forfatter af bogen "...men udsigten er god", 1998.
Medforfatter sammen med Henrik Nordbrandt af bogen ”Digteren og Partiformanden”, 2006
Medforfatter af Blå Retter – en Kogebog af Ole Stephensen og Hans Henrik Tholstrup, 2011
Pia Kjærsgaard ”Fordi jeg var nødt til det” 2013. Gyldendal.
Læs mere: Folketinget og www.piadf.dk

 

Hvis du husker tilbage på din egen skoletid, hvad har musikken og sangen betydet for dig?

Dengang var der meget mere musik og specielt sang i skolen. Vi sang morgensang hver dag. Vi stod op og sang salmer alt efter årstiden. Ja jeg kan næsten se det for mig igen. Det var en fuldstændig fast tradition, der var indarbejdet i skemaet. Ja, sådan var det bare.

Hvad gav det Jer som børn?

Det gav os meget, og det betød i hvert fald for mig, at jeg kan alle sangene og salmerne. Jeg har tit talt med mine børnebørn om det. De har også gået på en skole, hvor de sang morgensang. Men jeg blev meget overrasket, da de f.eks. sang ”Giftes med farmand” og lignende. Det er jo dejligt at synge uanset hvad, men jeg synes, at der er en meget stor værdi i at kunne de gode danske sange og den danske kulturtradition, der er i højskolesangbogen.

Kulturtraditionen ændrer sig over tid – så vi skal vel også have nogle af de nye sange med?

Ja. De bliver jo også indarbejdet efterhånden. Når jeg er i kirke, synger vi f.eks. også nye salmer. Det er naturligvis udmærket, men vi skal også holde fast i de gamle, for de har en stor kvalitet.

Hvad er din yndlingssalme?

Det er et godt spørgsmål. Lige i øjeblikket, hvor det er efterår, er det ”Nu falmer skoven trindt om land”. Jeg holder også meget af ”I østen stiger solen op”.

Hvad sker der når en gruppe børn synger i samlet flok?

Det er dejligt, for man kan både se og ikke mindst høre, at de værdsætter det. Børn kan godt lide at synge og det samme gælder også for voksne.

Der er nogen der siger, at det er spild af tid at bruge tiden på at synge morgensang i skolen?

Det er det godt nok ikke. Jeg er fra en generation, hvor vi på Øster Farimagsgades Skole stod hver morgen ved siden af vores plads og sang morgensang og bad fadervor. Der var ikke nogen, der undrede sig over eller satte spørgsmålstegn ved det. Men jeg er ikke sikker på, at det ville gå i dag.

Der er så til gengæld andre, der siger, at morgensangen giver medvind på skoledagen?

Det gør det også. Jeg synes morgensangen burde være obligatorisk på alle skoler. Vi lever fuldt og helt op til det i Dansk Folkeparti. Hver eneste dag indleder vi vores gruppemøder med en sang fra højskolesangbogen. Vi vælger den på skift. Vi er det eneste parti, der har et klaver i gruppeværelset.

Hvad betyder musikken for børnene?

Jeg tror, det betyder meget. Det at synge og spille er livsbekræftende og noget, man bliver i godt humør af. Foruden ved det lærer man gode melodier og gode tekster. Det er værdifuldt.

Hvad betyder musikken for vores samfund?

I og med at den betyder noget for den enkelte, hvis man er vokset op med musikken, så betyder den også noget for samfundet. Men den levende musik har været forsvundet i vort samfund. Jeg tror, jeg vil være lidt optimistisk og sige, at den er ved at komme igen, og at der lægges vægt på ”de gamle dyder” igen. Altså ment på en god måde. Det ses bl.a. ved, at musikken indarbejdes mere og mere i skolerne. Jeg kender mange, der synger i kor. Så jeg tror, det kan gå den rigtige vej, hvis vi gør noget ud af at styrke musikken.

I den nye folkeskolereform får man en ekstra time i 1. og i 5. klasse, samt mulighed for at lave særlige talentklasser i musik. Hvad er begrundelsen for at styrke musikken i folkeskolen?

Det er jo netop de ting, vi sidder og taler om. Det er værdifuldt at kunne. Jeg tror også, at indlæringen kan blive nemmere, når man synger og spiller. Det giver en positiv stemning, og musikken er med til at skabe ro i klassen. Der er mange, der taler om, at børn lige skal ud og koble af og løbe i skolegården efter, at de har siddet stille længe. Jeg tror, man kan få den samme effekt ved at synge en sang.
Jeg er selv meget afhængig af musik. Musik påvirker mit humør. Hvis jeg hører god musik, bliver jeg glad. Hvis jeg hører let musik, får jeg lyst til at danse og synge.  Af den klassiske musik elsker jeg Haydn. Jeg har dog en genre, der gør mig ”depressiv”, nemlig heavy metal.

Der står også i folkeskolereformen, at de praktisk musiske fag skal understøtte skolens øvrige fag. Skal musik bare være et hjælpefag?

Nej, det skal det ikke. Musik skal være et reelt fag og være på skoleskemaet. Det synes jeg, at skolen bør fortsætte med at prioritere meget højt. At musikken og sangen bliver fastholdt som en naturlig del af hverdagen. Men det gør ikke noget, at man bliver bedre til andre fag ved at beskæftige sig med de musiske fag. Det tror jeg på, man gør, og det påvirker éns sindsstemning.  Det bliver indarbejdet i én, at de musiske fag giver en kreativitet til de andre fag.

Jeg synes tit man ser, at børn med læsevanskeligheder bliver mødt med det, de ikke er så gode til. I læseklinikkerne er det ofte bøgerne der bliver taget udgangspunkt i. Kunne man ikke starte med noget børnene er gode til f.eks. musikken, og dermed få deres selvtillid til at vokse og derefter tage fat på læsningen?

Jo, helt klart. Jeg tror, det øger motivationen og giver bedre humør. Det er en umådelig vigtig ting for at kunne lære. Hvis man sidder og har et nederlag, er det svært at tage imod. Jeg tror, at man meget nemmere tager imod, hvis man bliver motiveret på den måde.

Du mener altså, at det sociale også har en stor betydning for det læringsrum og den stemning, man opbygger med børnene?

Absolut. Det har det alle steder. Ikke kun i skolen.

Musikken styrkes som tidligere sagt i folkeskolen. Men i den nye læreruddannelse ser vi, at der skæres drastisk ned på det, vi kalder den individuelle undervisning. Det er her vores studerende bl.a. lærer at akkompagnere til sange og bruge deres stemmer rigtigt. Hvordan hænger det sammen?

Det kan jo ikke rigtig hænge sammen. Det synes jeg ikke er en rigtig beslutning. En ting er jo de gode takter, der var i aftaleteksten til den nye læreruddannelse. Når det ikke følges op, så må uddannelsesministeren jo tage affære. Jeg mener musikfaget skal styrkes, og at det er en del af aftalen. Efter min mening opprioriteres det opprioriteres. Det vil vi i hvert fald bakke op om i Dansk Folkeparti.

Jeg vender lige tilbage til morgensangen, hvor du siger, at vi skal kunne den danske sangskat. Men der skal vel også fornyelse til med mange af de nye gode danske sange, der komponeres?

Ja, vi lever jo i 2013. Jeg er ikke så gammeldags, at jeg bare synes, at alt skal være, som det plejer. Men jeg vil stadigvæk fastholde, at børnene skal kende den danske sangskat med salmerne og sangene. Dem skal vi holde fast i. At der så kommer nye til, det er bare fint.

Da I lavede forlig om den nye folkeskolereform, var der en del diskussion om aktivitetstimerne, som nu er blevet til understøttende timer. Kan disse timer f.eks. bruges til morgensang, kor, frivillig musik, musicals mv.?

Ja, helt bestemt.  Det er en værdifuld måde at bruge de understøttende timer. Det er nogle timer, man får ekstra. De skal udnyttes bedst til gavn for børnene og lærerne. Så der bliver et godt formål med dem, og der skabes en god stemning.

Undersøgelser viser, at der mangler mange linjefagsuddannede musiklærere i folkeskolen. Hvad mener du om det?

Jeg synes musiklærerne bør være linjefagsuddannede. Lærere som har det som fag, og som er uddannede til at varetage faget. Musik er et fag og ikke bare noget ligegyldigt, som vi kan sætte hvem som helst til.

Men med det efterslæb der er med hensyn til uddannede musiklærere, så er det vel nødvendigt at styrke efteruddannelsen af musiklærere?

Ja, og det vil Dansk Folkeparti også støtte.

Vi har huskunstnerordningen. Hvad betyder den ordning for skolen og børnene?

Vi har været med til at støtte den ordning, så den mener jeg godt om. Det er jo for at give børnene en vis form for indlæring i kreativitet, i kunst og i kultur. Det er mødet med kunstnere i skolen og på institutionerne. Det betyder rigtig meget for børnene at få det ”ind på nerven” og blive bekendt med kunsten i deres hverdag. Ordningen udløber vist nu, men vi vil gerne støtte, at den fortsætter.

Loris Malaguzzi skriver, at børn har 100 sprog men mister de 99. H.C. Andersen og Carl Nielsen siger begge det samme. Hvad kan vi gøre for, at børnene ikke mister deres sprogformer i mødet med skolen?

Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det ikke præcist, men jeg tror, at man skal blive ved med at opmuntre børnene og lade være med at bremse dem.

Der er nogle der udtaler, at de musiske fag er gøglerfag, og at de andre fag er de rigtige fag. Hvad mener du om det udsagn?

Det er noget vrøvl. Det er et meget nedladende udsagn om de musiske fag. I virkeligheden har alle – og måske specielt børn – en kreativitet, der skal oparbejdes. Børn er meget umiddelbare. Når de først kommer i gang, er de slet ikke så generte som voksne. Jeg tror i virkeligheden, at alle lærere vil gøre sig selv en meget stor tjeneste, hvis de opprioriterer de musiske fag. Jeg tror det vil være nemmere at indarbejde de boglige ting, som børn skal lære, hvis man har musik og bevægelse med.