Printervenlig version

Musikmuseet - Instrumenterne fortæller historien

Interview med Lisbet Torp, overinspektør på Musikmuseet.

af Erik Lyhne

Oktober 2014

 

Torsdag d. 11. september 2014 deltog H.M. Dronningen i åbningen af Musikmuseet i helt nye omgivelser i det tidligere Radiohus på Frederiksberg. Musikmuseet er et af verdens ældste musikhistoriske museer og har eksisteret siden 1898. Museets enestående samling går dog endnu længere tilbage og består af musikinstrumenter fra Europa, Asien, Afrika og Sydamerika fra 1500-tallet og frem til vor tid. Desuden rummer museet et omfattende bibliotek og en stor samling arkivalier og billedkunst. Placeringen i Radiohuset giver museet helt nye muligheder for at formidle musikhistorien og giver nye muligheder for at samarbejde med de nye naboer, som er Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Copenhagen Phil. Museet har ikke mindst fået mere plads til både udstillinger, bibliotek og undervisning.
I Musikmuseets nye permanente udstillinger kan man opleve vestlig musikkultur helt tilbage fra antikken til omkring 1900 samt dansk musikliv fra bronzealderens lurer frem til det 19. århundrede. De to spor mødes i det 20.-21. århundredes globaliserede musikverden, hvor der også er plads til pigtrådsmusik med elguitarer fra 1960’erne i de stilarter, som Shadows og The Beatles gjorde berømte. 
En anden vigtig del af de nye udstillinger er Klangrummet, hvor børn (og voksne) kan prøve at spille på alt fra harpe og pauker til elguitar og xylofoner i et specialdesignet, lydisoleret lokale i udstillingen. Musikmuseet vil også vise skiftende særudstillinger med fokus på musikkulturer uden for Europa.
Et andet nyt tiltag på Musikmuseet er Det Klingende Museum for skoleelever i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Her kan børn og unge fra hele landet udforske musikinstrumenter inden for klassisk, rytmisk og traditionel musik i skræddersyede forløb.
Det nye Musikmuseum er blevet muligt takket være Det Obelske Familiefond, Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samlings Fond, Velux Fonden og Kulturstyrelsen.

Hvordan kommer børnene i Musikmuseet?

Det tidligere Musikmuseum havde omvisninger for skolebørn samt et rum, de kunne spille i. Men chefdirigent for DR Radiosymfoniorkestret Gerd Albrecht kom i sin tid med en ide til et klingende museum, som han havde fået etableret i Hamburg. Hans far var musikmuseumsmedarbejder, og børnene måtte absolut ikke røre musikinstrumenterne på museet. Det var åbenbart så frustrerende en oplevelse, at han som voksen tænkte, at man skulle etablere et musikmuseum, hvor man kunne få lov at røre ved og spille på instrumenterne. Den ide har vi taget til os og omkring 2003 fik vi etableret Det Klingende Museum, og i forbindelse med vores nye lokaler får skoleeleverne nu mulighed for at spille på alt fra slagtøj til blæsere i spændende, lydisolerede lokaler, der er indrettet specifikt til formålet. Vores samarbejde med skolerne kører i 3 sporet klingende museum: Et for det klassiske område, et for det rytmiske område og et for den traditionelle musik.

Hvordan fungerer forløbene?

Vi har elever fra 3. - 6. klasse og til ungdomsuddannelserne, der kommer til vores forløb. Hvert forløb tager ca. 2 timer og består af 3 forskellige besøg på Det Klingende Museum. Forløbene er delt op i 3 genrer, det rytmiske, det klassiske og den traditionelle musik (folkemusik).
Det første besøg består af en introduktion, hvor vi taler om kroppen som instrument. Derefter deles skoleklassen op i 4 hold, som kommer igennem forskellige workshops med strengeinstrumenter, messing- og træblæserinstrumenter samt slagtøj. I disse workshops får eleverne mulighed for at afprøve alle instrumenterne. De bliver instrueret af studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium (det rytmiske), Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (det klassiske forløb) og undervisere fra Music Confusius Institute (den traditionelle musik), alt efter hvilke forløb skolerne gennemgår.
Alle forløb foregår i fire af vores nye lokaler, der dels er indrettet helt forskelligt og er akustisk designet, så det giver børnene en optimal oplevelse.
Det andet besøg består af en dialogbaseret omvisning og gennemgang af de historiske instrumenter. Denne del varetages af vores egne undervisere.
Det sidste besøg er en koncert med professionelle musikere inden for hver deres genrer, henholdsvis klassisk, rytmisk og traditionel musik, alt efter hvilket spor klassen har fulgt.
Man starter altså med den personlige, fysiske oplevelse af instrumentet. Derefter får man en social oplevelse med klassen, hvor man kan bruge de erfaringer man har gjort, og til sidst får man en stor koncertoplevelse sammen med mange andre børn.
Man kan komme flere gange og få en gennemgang af alle de 3 musikalske genrer, vi arbejder med.
Efter besøgene evaluerer vi med børnene, som enten fortæller om eller tegner deres oplevelser.

I er begyndt at tilbyde forløbene til gymnasieklasser. Hvad er deres reaktion?

Gymnasieklasser var fuldstændig lige så begejstrede som de folkeskoleklasser, vi har haft inde på museet. De var meget interesserede i at få ting at vide om alle instrumenterne og det at de kunne spille på dem. Jeg tror den fysiske kontakt med instrumenterne, og det at kunne holde en tuba og prøve at spille på den, gør noget ved alle. I den efterfølgende evaluering gav de udtryk for meget stor tilfredshed. Der var f.eks. en gymnasieelev, der i evalueringen sagde, at nu havde han besluttet sig for at ville spille cello. Så vi glæder os til at kunne udbygge dette samarbejde på vores nye museum.

Hvordan er samspillet med Folkeskolen?

Jeg håber, at vores tilbud på Musikmuseet kan være med til at sætte fokus på musikken – ikke kun i folkeskolen – men i al almindelighed.  Gennem kendskabet til instrumenterne får børnene mulighed for at få en visuel og klanglig gennemgang af musikhistorien. Det er instrumenterne, der fortæller historien. Vi kan også gå ind, hvis en skole henvender sig og siger, at de arbejder med Christian d. IV, så kan vi fortælle om musikken og instrumenterne i den periode. Vi har naturligvis også alle IT-platformene med, hvor der er masser af eksempler mv. på tablets, som giver mulighed for, at man kan få yderligere informationer om de forskellige instrumenter og læse mere om danske instrumentbyggere mv. Man vil også kunne lytte til, hvordan de enkelte instrumenter lyder.

Samarbejder i med symfoniorkestrene og Musikariet?

Vi holder hinanden orienteret om, hvad vi laver, og jeg synes vi supplerer hinanden rigtig godt med vores forskelligartede tilbud til børn og unge. Det vigtigste er, at de får så mange oplevelser med musikken som muligt. Det jeg kan fremhæve med vores forløb på musikmuseet er, at vi arbejder i meget små grupper, og på den måde kan vi komme i dybden med emnerne. Vi har 8 børn ad gangen med to eller flere instruktører i første led af Det Klingende Museum. På den måde bliver der meget opmærksomhed på det enkelte barn på en meget positiv måde.
Vi laver også undervisningsmaterialer, som kan downloades på Skoletjenestens hjemmeside.
I det hele taget glæder vi os til at kunne præsentere vores musikmuseum i de nye og indbydende omgivelser.
LINK: http://natmus.dk/musikmuseet/

Udtalelser fra børn, der har besøgt musikmuseet:

Bavnehøjskolens elever skrev:
Jeg er virkelig glad for at vi prøvede det. Det var sjovt og 5 dage efter begyndte jeg til violin.
Jeg lærte at man skal bruge mange kræfter og at jeg var god til violin.
Sjovt, spændende, sej
Det var sjovt at være der. Jeg har prøvet mange ting. Det var spændende.
Jeg lærte at blæse i en fagot.

Endrup skolens elever skrev:
Jeg lærte at spille på noget helt anderledes.
Spændende, sjovt, en god oplevelse
Ja, jeg vidste overhoved ikke de instrumenter fandtes
Sjovt, spændende, lærerigt.
Ja, at der var noget der hedder en kinesisk violin.
Jeg lærte hvordan alle de forskellige instrumenter mindede lidt om dem vi bruger.
Jeg lærte at spille på nogle instrumenter som jeg slet ikke kendte.

Skt. Petri skolens elever skrev:
Spændende og mega mega sjovt
Fantastisk, sjovt, nyt
Jeg lærte at spille på mange instrumenter.
Jeg lærte at spille a-mol på guitar. Og jeg har aldrig spillet på saxofon før.
Jeg lærte at samarbejde med musikere