Printervenlig version

Musikken som brobygger

af Erik Lyhne

April 2015

På Sølystskolen har man gennem 4 år lavet musical i samarbejde med daginstitutioner og gymnasiet. Børnene har arbejdet sammen på tværs af alder og institutioner. Benedicte Riis har været instruktør gennem alle årene og her i år er samarbejdet bygget op omkring fejringen af Halfdan Rasmussens 100 år fødselsdag. Der er afholdt en koncert på selve fødselsdagen og senere i maj måned opføres Benedicte Riis’ musical om forfatteren.

Dansk Sang har overværet fødselsdagskoncerten og talt med Dorte Busk Bro, pædagogisk leder på skolen, Kristan Thisted, gymnasielærer i musik på Egaa Gymnasium og Benedicte Riis om betydningen af at samarbede med musikken på tværs af institutionerne.

 

 


 

 

Dorte Busk Bro, pædagogisk leder Sølystskolen

Hvad betyder det for skolen, at I arbejder med store musikalske arrangementer og bl.a. fejrer Halfdan Rasmussens 100 års fødselsdag og senere laver musical om ham?

Det er vigtigt, at vi har en fælles sag at samles om. Halfdan Rasmussen har haft kæmpe betydning for leg med sproget og sprogudvikling. Vi har både musik- og dansklærere til at arbejde med sangene og teksterne. I og med, at man lærer sangene, taler man automatisk om rim, rytmer og remser. Børnene kender mange af sangene, f.eks. Rapanden Rasmus eller Snemand Frost og Frøken Tø, så det er genkendelsens glæde for både børn og voksne. Vi samarbejder med Benedicte Riis om projektet, og hun har været på skolen og i områdets daginstitutioner og introduceret sangene.

Hvad siger lærerne til projektet?

Jeg synes, de har taget meget positivt imod projektet. Hvis jeg taler for mig selv, så fik jeg som helt lille Halfdans ABC, og den er jeg vokset op med. Vi har alle sammen Halfdan Rasmussen med i bagagen. Det betyder rigtig meget, at sprog, rytme og melodi smelter sammen og bliver til en helhed. Der er også hele hans leg med sproget, hvor både børn og voksne bliver udfordret i den måde vi ser hele verden på. Der bliver stillet ting sammen, som giver helt nye meninger og billeder. Sprog, rytme og fantasi går op i en højere enhed, som vi kan bygge videre på i arbejdet med børnenes sprogudvikling.

I arbejder sammen med andre institutioner i lokalområdet. Daginstitutioner og gymnasiet er tit med når I laver store musiske projekter. Hvilken betydning har det for børnene og for skolen?

Vi har mange ”politikker” på, hvordan vi skal arbejde sammen i lokalområdet. Det er vigtigt, at vi har nogle faste regler for hvordan børnene kommer fra daginstitutionerne til skolen. Men når vi laver noget sammen og børnene møder hinanden, giver det noget helt andet og det bliver også meget nemmere at kommunikere med hinanden. Det er 4. år vi har dette musikalske samarbejde, så det er blevet en tradition, som børn og voksne glæder sig til. Vores nystartede skolebørn, glæder sig til at gense deres børnehave og deres pædagoger igen.

Er det musiske en god brobygger i forhold til skolestarten for børnene?

Jeg synes musik kan noget helt særligt i forhold til at samle mennesker, måske er min holdning farvet af, at jeg er musiklærer. Vi har noget sammen og vi kan forholdsvis hurtigt få det til at lyde godt, når vi synger og spiller sammen og får et godt produkt ud af det. Musikken er en samlende kraft for både børn og voksne. Når vi laver disse tværfaglige projekter, så kommer børnehavebørnene på skolen og synger sammen med vores indskolingsbørn. På den måde, tror jeg, at det bliver nemmere og mere overskueligt at starte på skolen, når de allerede har en tilknytning til skolen.

I arbejder også sammen med gymnasiet når I laver musicals og andre projekter. Hvilken betydning har dette samarbejde?

Gymnasiets musikelever spiller til vores sange og de er på den måde med til at hæve det musikalske niveau kolossalt. Når de store gymnasieelever står og tager imod vores elever, så er det stort. De små sangere vokser når de står sammen med det store gymnasieorkester. Mange af gymnasieeleverne har måske gået på Sølystskolen - så de kender skolen. Det betyder også meget for os som institution, at vi har dette samarbejde. Musikken bliver brobygger mellem børnehave, skole og gymnasium.

Giver det en særlig gejst på skolen når I laver disse projekter?

Det er vist altid sådan, at når man laver musicals, så er der en hård periode, hvor man øver sig meget, og alt er lidt kaotisk. Men så kommer forløsningen, hvor vi opfører vores forestilling og det giver en energi, der gør, at man tænker: Nåh jo - det er derfor, vi arbejder med musik og laver musicals. Så flyver vi lidt bagefter.

Hvad tager børnene med sig efter musikprojekterne?

Først og fremmest en stor glæde. I dag er de klædt ud og der er en stor fødselsdagsfest for Halfdan Rasmussen. Det er også en stor fælles oplevelse, at vi er mange sammen og vi har det rart og sjovt sammen.

Hvad betyder det, at I samarbejder med Benedicte Riis eller andre eksterne musikere?

Det betyder rigtig meget, for Benedicte er vant til disse store projekter. Hun udstråler en ro og et engagement, der giver tryghed for både børn og voksne. Hun fører os igennem, og vi kommer ud af kaos på en god måde.

I har prioriteret det musiske på Jeres skole. Er der nogen forskel på Jeres skole, og de skoler, hvor musikken måske ligger mere underdrejet?

Vi er så heldige, at vi har nogle fantastiske musiklærere. De løfter niveauet på skolen. Vi har prioriteret at skabe plads til at lave musicals og koncerter, selvom vi har fået nye arbejdstidsaftaler. Jeg tror på, at musik både er noget, der binder tingene sammen, når vi laver store projekter, men også skal være noget i sig selv. Det synes jeg faktisk også, at skolereformen lægger op til. Musik, sang og bevægelse, kan være med til at samle os, når vi holder store arrangementer og skaber variation og livsglæde i skolehverdagen. Det er vigtigt, at vi bryder hverdagen en gang i mellem og holder skolefest eller musical. Det kan vi flyve lidt på.

 

 


 

 

Kristian Thisted, gymnasielærer i musik, Egaa Gymnasium

Hvordan ser du samarbejdet mellem skolen, daginstitutionerne og gymnasiet?

Der er ca. 1 km mellem de to skoler: Sølystskolen og Egaa Gymnasium, nord for Aarhus. Der er også et tæt samarbejde mellem lærere og elever skolerne imellem. F.eks. arbejder lærere på at forbedre overgangen og bygge bro mellem folkeskole og gymnasium, sådan at eleverne i visse fag bliver mere klar til ungdoms-uddannelserne. Eleverne kommer på besøg og deltager i undervisning, på kryds og tværs. Der kommer bl.a. elever fra gymnasiet på besøg på Sølystskolen og prøver at undervise og stå over for elever i folkeskolens ældste klasser. Lige nu har vi en klasse i 2.g, der skal til New York på studietur. I fagene samfundsfag og engelsk fremlægger de efter rejsen nogle af de kvartersanalyser, de har arbejdet med som afslutning på deres studieturs-projekt.

Hvad betyder det for gymnasieeleverne, at være med i samarbejdet omkring musicals?

Musiksamarbejdet er noget særligt. Her kommer de yngste elever fra Sølystskolen, sammen med nogle af de ældste børn fra de lokale børnehaver én gang om året på besøg på gymnasiet, hvor de opfører en musical i samarbejde med instruktøren Benedicte Riis. Her står gymnasieleverne for det musiske, og fungerer som orkester for børnenes sange og fortællinger.
Det er simpelthen en skøn oplevelse for vores elever, at se den umiddelbarhed og iver, som de små børn kommer med, når de skal være med i en større forestilling. Og for vores elever på gymnasiet, er det et fint ansvar at få, med det musiske. De skal indgå og indordne sig, på børnenes, handlingens og instruktørens præmisser. Det er udbytterigt for begge parter.

 

 


 

 

Benedicte Riis instruktør, musiker og forfatter

Hvad betyder det at arbejde med børn og musik?

For mig betyder det, at man altid er glad, at man får energi og får nye ideer. For børnene tror jeg det betyder, at man får noget ned i deres rødder. Jeg er meget mere på rødder end på grænser. Hvis man putter noget godt ned i børnenes rødder, så er rammerne ligegyldige. Så har de altid noget at vende tilbage til og noget der er med til at skabe deres form og facon og sådan lidt billedligt talt, deres blade, grene og krone. Så får de mulighed for at kunne fylde deres rammer ud på en god måde

Hvad tager børnene med fra et musisk projekt?

For koncerten har de forberedt sig, og det betyder rigtig meget, at de kan sangene og teksterne. Dem kan de tage med sig resten af livet. Faktisk er det sådan, at hvis man bliver dement, er det sidste, man glemmer, de sange, man har lært som barn. Derfor skal vi sørge for, at det er gode sange vi arbejder med. Det Halfdanske sprog og den Halfdanske tankegang er rigtig godt for værdier, samvær og gode tanker i hovederne. Musikken bliver en motor for børnenes fantasi og innovation, så de bevarer disse evner

Hvordan ser du musikken i dagens folkeskole?

Jeg ser den som truet, og puttet lidt op i et hjørne, men klar til at springe ud på nye måder. Det er vores ansvar at få musikken levende på skolerne og spille på alle instrumenterne, bevæge sig og være med til mange koncerter. Når jeg siger, at musikken er truet, er det det fordi jeg ser en forskrækkelse over folkeskolereformen. Men jeg håber, at tingene kommer igen om et år eller to, når vi kan se, hvad den har medført. Jeg synes, at musikfaget har for lidt tid og for lidt ressourcer. Men jeg håber, det lander godt, og der kommer gode takter ud af folkeskolereformen.

Men der er også steder, hvor man i kraft af folkeskolereformen, har meget mere musik end man nogensinde har haft før. Hvad siger du til det?
 
Det er bare godt.

Du skrive i en af dine bøger, at danske børn er rundet af Thorbjørn Egner, Astrid Lindgren og Halfdan Rasmusen. Hvad betyder det, for børnene at arbejde med og møde de store digtere?

Det betyder, at de får nogle gode forbilleder og oplever, hvad der er sket i det tidlige århundrede, som en slags klangbund for, hvad de skal fremover. Så hvis det ikke bliver disse tre forfatterne, de kommer til at møde i fremtiden, så bliver det de omdrejningsakser de repræsenterer nemlig demokrati, som er Thorbjørn Egner, næstekærlighed, som er Astrid Lindgren og innovation, som er Halfdan Rasmussen.

Når I laver disse projekter på Sølystskolen, så sker det i et samarbejde mellem skolen, daginstitutionerne og gymnasiet. Hvad betyder det for børnene, at de møder hinanden på tværs af alder og på tværs af institutioner?

Det betyder rigtig meget, og det er en god tradition vi har på 4. år. Der er rigtig mange børn, der kommer hen til mig, og fortæller om de forestillinger de har været med til undervejs.  Så kan de se, at de mindre børn bringer traditionerne videre.  Jeg tror traditioner er vigtige for børnene og dermed også for skolen. Det er en oplevelse for erindringen.

En musical og en koncert er afgrænsede projekter. Hvordan kan man få musikken ind som en integreret del af skolens hverdagskultur?

Den skal ind alle steder i hverdagen, gennem morgensang, synge, spille, optræde hver gang, man har arrangementer. Skolen skal have deres egne sange, som børnene kan synge. Det er også godt, hvis lærerne optræder i musiske sammenhænge. Jeg tror, dels det giver en bedre skole og dels, at skolens og dermed børnenes rum bliver større på den måde.