Printervenlig version

Musik før Ni

Interview med Signe Thorborg og Sonja Eliassen

af Erik Lyhne

April 2016

CV:
Signe Thorborg Addison, Formand for Musik før ni siden 2015.
Uddannet rytmisk musik- og bevægelseslærer fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2009 med hovedfagene saxofon, ”sang, dans og spil” og sammenspilsledelse.
Underviser til daglig børn i alderen 0-11 år i Aarhus Musikskole – bl.a. tilknyttet projekterne ”Sangskattekisten” og ”MusikUnik”, hvor musikaktiviteterne skal støtte op om børns sproglige og sociale udvikling.

Sonja Eliassen, formand for Musik før Ni fra 2009 - 2015, nu kasserer i foreningen
Uddannet fra DKDM i 2004 med harmonika som hovedfag og Musik og Bevægelse som sidefag. Undervist fra 2004 - 2013 på forskellige musikskoler, i Musik og Bevægelse i dagplejer, børnehaver, rytmikhold, folkeskoleklasser, forældre-børnehold, asylcentre m.m. Fra 2013 souschef i Lejre Musikskole.

Musik før ni har ca. 120 medlemmer i hele landet.
Læs mere på www.musikforni.dk 

 

Hvordan er foreningen startet?

Sonja Eliassen (SE): Musik før ni er startet i 2003 med inspiration i den norske forening ”Musikk fra livets begynnelse”. Ingrid Oberborbeck var en af initiativtagerne og den første formand. Der manglede kurser og efteruddannelse for musikpædagoger med før-instrumental-elever, og et forum, hvor alle, der arbejdede med børn i alderen 0-9 år, kunne mødes og udveksle erfaringer på tværs af faggrupper og institutioner.

Som navnet antyder, er det musik med børn under 9 år. Hvorfor denne grænse?

SE: Her er blot en naturlig sondring i forhold til indskolingselever. Når børnene bliver 9 år, er de fleste børn godt i gang med eller klar til at fortsætte ad musikskolens mere instrumentale spor. Det betyder ikke, at vi ikke ofte arbejder med emner, som kan bruges til alle aldre.

Hvad har foreningen stået for gennem årene?

Signe Thorborg (ST): Siden foreningens start i 2003 har den afviklet ca. to efteruddannelseskurser om året. Det ligger os på sinde at tilbyde en bred vifte af inspirations- og opkvalificeringskurser for alle, der arbejder med musik og børn. Emnerne har været meget forskelligartede – alt fra babymusik, over stemmetræning for musikundervisere til brug af iPads i musikundervisningen.
SE: Vi vil gerne med årene se, at foreningen bliver endnu stærkere, så vi har mulighed for at blande os mere i debatten, når der bliver diskuteret musik og børn. Der er lavet så mange undersøgelser, der viser vigtigheden af arbejdet med børn og musik, men alligevel er der stadig mange børn, der ikke møder musikken.

Har I haft specielle mærkesager, som I har kæmpet for?

ST: Vores mærkesag er gode musiktilbud og musikmiljøer for børn. Vi er hverken en fagforening eller en politisk forening, der deltager i specielle sager. Vi er derimod en musikfaglig forening, som konstant arbejder for at skabe og vedligeholde et fagligt netværk, som kan bidrage til at inspirere og kvalificere de mange musiklærere, pædagoger og lærere, som kommer på kurserne. Derfor er netværksdelen også så vigtig for foreningen; det at vi bliver ved med at blande os i hinandens faggrupper og være nysgerrige på hinandens metoder og tilgange.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med børn og musik?

ST: Jeg er af den overbevisning, at mennesket af natur er et musikalsk væsen. Selve måden et nyfødt menneske kommunikerer på er musikalsk – det leger med stemmens og kroppens udtryk og reagerer med masser af energi og livslyst, når dets pludren, hvin og bevægelser besvares i samme musikalske ”sprog”. Det er vigtigt, at vi giver vores børn mulighed for at udvikle deres musikalitet på lige fod med deres motoriske, sproglige og logiske færdigheder. Ellers frarøver vi dem efter min mening en essentiel udtryksmulighed og kæmpe kilde til glæde, mening, nydelse, fordybelse og livsudfoldelse.
SE: Det er for mange ikke længere naturligt at synge sammen. Et andet vigtigt element er hele den sangskat, vi glemmer, fordi vi føler os så fremmede i det at synge sammen. Sangen kan binde den yngste og den ældste sammen, og der er brug for, at vi tør det fællesskab, som sangen skaber – og det gør vi kun, hvis vi ikke bliver fremmede over for at bruge vores naturlige sangstemme.

Hvilken betydning har dette arbejde for børnenes udvikling?

ST: Når vi giver børn mulighed for at arbejde med musik, arbejder de samtidig med et væld af andre færdigheder: det være sig sproglige, motoriske, logiske, kreative og sociale. Ifølge hjerneforskningen er musik en af de aktiviteter, der får flest forskellige områder af hjernen til at arbejde sammen, så i sig selv er det altså rigtig god hjernegymnastik. For mig er det vigtigste ved at arbejde med børn og musik dog, at vi giver dem mulighed for at udvikle deres musikalitet og opleve musikkens muligheder - nu og resten af livet, uanset om de så vælger, at musikken skal fylde meget eller lidt i deres liv.
SE: Musik er et sprog, som er en base for livet. At beherske musik - enten ved at udføre det eller blot ved at være en aktiv lytter - giver et ekstra sprog, som bl.a. er med til at udtrykke og mærke sine følelser og stemninger.

Hvordan samarbejder i med skolen - og herunder med skolernes musiklærere?

ST: Vi har en del medlemmer, som enten arbejder som folkeskolelærere på fuld tid, eller som via deres ansættelse i en musikskole underviser i musik i folkeskolen. Derfor har vi også med jævne mellemrum kurser, der fokuserer på netop dette område. Vi vil dog gerne være mere kendte af folkeskolens musiklærere, da det er vores indtryk, at mange går rundt og er lidt ”fagligt ensomme” på deres skoler.