Printervenlig version

Musical giver nye venner

- Gummi Tarzan på Holme Skole

af Erik Lyhne

 

Holme Skole har lavet musical gennem 10 år. I år var det 8. og 9. klasserne, der stod for opsætningen af Gummi-Tarzan. I stykket bruges grundideerne fra Ole Lund Kirkegaards fortælling, men kobler også andre dagsaktuelle dimensioner på. Gummi-Tarzan skildres som mobbeoffer og stykket slutter med en morale om, at man skal man holde sig fra mobning. I denne sekvens inddrages publikum, og der skabes en medlevende intens anti-mobbe-stemning.
Til stykket er der komponeret en lang række iørefaldende sange, som fremføres af eleverne, der også har været med som arrangører af sangene. Der er desuden dansesekvenser til nogle af Michael Jacksons store hits. Sort teater inddrages i drømme- og sansesekvenserne. Det er en effektfuld og flot måde at lave teater på.
De medvirkende lærere er Casper Munkgaard: musik og drama, Pernille Gamborg: drama, kulisser og kostumer og Maya Broch Kristiansen: musik, drama, dans og koreografi. I fællesskab står de sammen med eleverne for den endelige opførsel.
Jeg overværede to forestillinger for lokalområdets børnehaver og skolens mindste klasser. Elever og lærere strålede af stolthed efter præstationen. De var talte med glæde i stemmen om at skulle spille for forældrene senere på dagen og var allerede i fuld gang med at diskutere hvordan, der kunne strammes op og forfines på dans og replikker inden de næste forestillinger. En levende proces, der ikke slutter før tæppefald for sidste opførsel.

 

Dante, Yusuf og Jacob er 3 af de medvirkende drenge fra 8. C

Dante: Jeg har spillet lige siden, jeg var lille. Det startede på Fritidsgården, det fritidshjem jeg gik på, da jeg var mindre. Siden har jeg spillet meget og fået undervisning på Århus Musikskole. I vores forestilling har jeg været hjælpelærer, og hjulpet Casper med at arrangere numrene. Jeg spiller på trommer og keyboard og er også med i stykket som skuespiller.

Yusuf: Jeg spiller direktør og skolelærer. Jeg synes, det bedste ved at være med er, at det giver et godt kammeratskab, og at vi får nye venner fra de andre klasser.

Jacob: Jeg startede også på Fritidsgården med at spille ligesom Dante. Det er dejligt at være med til at lave musical. Det er frivilligt at være med. Vi øver om eftermiddagen, og her i den sidste uge hvor vi spiller stykket, har vi fri fra den almindelige undervisning.

 

Interview med Casper Munkgaard:

Hvordan kom I gang med at lave musical på skolen?

Jeg blev uddannet sammen med Pernille for 12 år siden, og da vi havde været på skolen et års tid, ville vi gerne arbejde med musical. Pernille har linjefag i billedkunst, og jeg har i musik. Vi var således godt rustede til at gå i kast med at opbygge en musicaltradition. Vi fik heldigvis vores ledelse overbevist og kom i gang for 10 år siden. I år fejrer vi 10 års jubilæum med Gummi-Tarzan. Ledelsen på skolen bakker heldigvis stadigvæk op. De synes, det er et af skolens ansigter udadtil.
Den musical, vi laver i dag, er med 8. og 9. klassetrin. Da vi startede var for 10 år siden havde vi også det 7. klasse med. Vi ville gerne arbejde med overbygningen. Eleverne melder sig frivilligt til at deltage, så det er ikke alle på årgangen, der er med. Det kan svinge fra år til år, hvor mange vi har med. Et af vores formål med at lave musical, er at opbygge en fællesskabsfølelse på skolen. I løbet af de tre dage vi viser forestillingen, kommer hele skolen ind og ser den. Vi viser den også for de kommende børnehaveklasser. På den måde har vi kontakt til lokalområdets børnehaver. Det giver sammenhængskraft. Hele processen giver også de unge, der er med, en kæmpemæssig faglig udfordring, bl.a. også hos de tosprogede elever, der er med.

Hvordan er jeres arbejdsproces?

Vi mødes en gang om ugen. I starten arbejder vi udelukkende med dramaøvelser, stemmetræning og det at stå på en scene. På et tidspunkt laver vi en fælles brainstorm på, hvad vi kunne tænke os, musicalen skal indeholde. Når vi har besluttet stykket, snakker vi om, hvad der skal være af musik, dans mv. Vi deler holdet op i 3 grupper. En der arbejder med at udforme danse, en der øver musik, og den sidste der laver kulisser. Tit har vi arbejdet med improviserede scener fra historien inden vi tre lærere sætter os ned og skriver stykket færdigt. Vi har selvfølgelig tanker på den elevgruppe der deltager. Torsdag før premiereugen mødes vi og bærer kulisser, lyd og lys over i vores sal. Fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag øver vi stykket. Onsdag morgen har vi første forestilling, og vi spiller i alt 8 forestillinger.

Smitter processen af på de andre fag efterfølgende?

Ja, det kan vi helt sikkert. Vi har f.eks. haft elever, der er gået i støttecenter i de mindre klasser og endt med at få topkarakterer i de store fag. Så der er helt klart en afsmittende effekt for dem, der er med. Men det er ikke grunden til, at vi arbejder med musical. Det er for at sætte musik, drama, dans og kulisser i centrum. Sidegevinsterne er bare en rigtig god følgevirkning af det at synge, spille og arbejde musisk. Det er faktisk kommet bag på mig, at dette arbejde har så stor faglig effekt på så mange planer for eleverne.
Jeg tror også, at vores arbejde er med til at styrke skolens profil udadtil. Eleverne kan huske de forestillinger de har set, og der hænger billeder af alle forestillinger rundt på skolen. Så pludselig er de selv med i en forestilling. De er med til at give en god fællesskabsfølelse, både blandt eleverne og på skolen i det hele taget.

Hvordan kan du blive ved med at holde gejsten som musiklærer?

Det er selvfølgelig altid lidt tungt at komme i gang med en ny forestilling. Men når man så ser den energi og den glæde der kommer ud af det. Så kan man blive ved. Så får man ny energi som musiklærer. Det er også godt at arbejde sammen med kollegaerne. Vi skriver selv stykkerne. Jeg arbejder med musikken, Pernille står for billedkunsten, kulisser og kostumer og Maya står for dans mv. Mens vi er fælles om hele drama-delen.

Nogle af eleverne siger, at de har været hjælpelærere i orkestret?

Det er jo helt fantastisk når, vi har så dygtige elever. Det er ikke hvert år, vi er så heldige, men når det sker, er det rigtigt godt. Vi har desværre ikke musik i overbygningen. Vi har kun et musiklokale, så vi har ikke rigtig plads og logistik til det. Men det ville være skønt, hvis vi kunne udbyde musik i de store klasser. Jeg havde musik som valghold, da jeg startede herude. Men det er desværre faldet ud.

Men hvert år, når vi laver musical, er der nogle, der er dygtige til at spille. De spiller måske i bands eller andre sammenhænge. Noget af det springer ud af skolens musikundervisning og andet kommer fra skolens SFO. I de mindre klasser er musikundervisningen prioriteret, så der er en musiklærer i alle klasser og alle teams. Så det er godt.

Har du nogen gode råd til de kommende musiklærere?

Jeg har som sagt været musiklærer i 12 år, og jeg synes noget af det vigtigste er at finde nye veje hele tiden. Så går man ikke gå i stå og gentager sig selv. På den måde sætter man udfordringer op og kan blive ved med at synes at musikundervisningen er spændende.