Printervenlig version

DEN MAGISKE FLYVEBUS

EN MUSIKALSK RUNDREJSE - FORESTILLING MED 4. KLASSE

af Birgit Nielsen og Erik Lyhne

Juni 2015

Tag med i den magiske flyvebus på en musikalsk rejse hele verden rundt. Turen går til Afrika, Australien, Europa, Asien, Arktis, Nord- og Sydamerika.

Sådan stod der i invitationen, da vi onsdag d. 18. marts tog musikhold 14.21 turen fra VIAUC Læreruddannelsen i Aarhus til Gyvelhøjskolen i Galten for lave en musical med 200 børn. I løbet af dagen fra kl. 8:00 – 17.30 mødte de 20 studerende og børnene fra alle 4. klasser fra Herskindskolen, Stjærskolen, Gyvelhøjskolen, Skovbyskolen og Den Fri Hestehaveskole hinanden, i en intensiv arbejdsproces, der skulle munde ud i en forestilling for forældre, familier og børn kl. 16.30.


Vi skulle på en fælles musikalsk rundrejse, og derigennem møde musik, dans mv. fra alle klodens verdensdele. Gennem processen blev alle anstrengelser sat sammen til dans, musik, koreografi, fest og farver, som blev udfoldet i fuldt flor i samarbejdet mellem alle deltagende børn og voksne.

Med livet på spil

Vi kalder denne arbejdsmetode for "med livet på spil", forstået på den måde, at alle medvirkende under hele processen vil have kniven for struben. Vi skal være 125 % tilstede og opmærksom på alt og alle, mens vi er på skolen. Hvis ikke, er der stor sandsynlighed for at projektet mislykkes. Det kan også kaldes at navigere i kaos.
Et andet billede på samme metode, kan være at blive dumpet på 11 km dybt vand - du kan svømme, men kender ikke retningen for at nå i land. Her er der flere muligheder: Hvis du opgiver, er det sikkert, du drukner, hvis du forsøger at svømme må du prøve at finde en retning og navigere så godt du kan. Undervejs mod land kan du nå at skifte retning mange gange, men når du i land har du sejret. Vores erfaring er at børn ofte ikke opdager dette kaos. I et sådan projekt, skal der arbejdes med muligheder i stedet for begrænsninger.

Det er vigtigt at være lyttende frem for at være bestemmende. Alle løsninger er mulige indtil børn og voksne i fællesskab har lagt sig fast på den rigtige. I denne arbejdsmetode er der ikke meget plads til at tænke negativt. Det er en fremadrettet positiv proces med en skarp deadline. Både børn og voksnes fantasi og kreativitet udfordres på en måde vi ikke normalt møder i en skolehverdag – og de varierede undervisningsformer og de 45 minutters leg og bevægelse bliver integreret som en enhed i arbejdet.

Forberedelserne

De studerende, havde brugt en række musiktimer til at planlægge og forberede musikdagen. I fællesskab var temaet og rammen om verdensrejsen blevet vedtaget. Som en af de rammesatte opgaver skulle der komponeres en start- og en slutsang. Det eneste krav til sangene var, at de skulle være ørehængere med et godt omkvæd, som børnene hurtigt kunne lære og synge med på. Processen med at skrive sangene var lidt presset i fht. de øvrige tidsplaner, så de studerende fik 40 min, i to grupper med 10 i hver, til at skrive sangene og præsentere dem for hinanden. Igen ”med livet på spil” eller ”kniven for struben”. Sangene blev komponeret og skrevet, lært og fremført. Og de var gode! Så er det en fryd at være musikunderviser!
I den efterfølgende proces blev sangene nedskrevet på noder, indspillet og sendt, så børnene på skolerne kunne få mulighed for at øve dem i deres musiktimer inden den store dag.
De 20 studerende fordelte sig nu i grupper på 2 eller 3 på de 7 verdensdele og planlagde rammerne for deres arbejde med børnene. Her blev forberedt et godt og varieret musikprogram til selve dagen.

Erling Stegger Toft-Rytter musikstuderende på 14.21 skriver:

Min livsfilosofi er, at musikken sætter prikken over livet. Dette fik jeg kun bekræftet i Galten. At blive stillet overfor 27 forventningsfulde elever, og overbevise dem om at ”vi skal lave Nordlys på Arktis”, er ikke hverdagskost for mig, men ikke desto mindre lykkedes det. I samarbejde med eleverne havde vi en sneløs sneboldkamp og snevandring på Arktis. Sammen med eleverne fik vi skabt en sanse oplevelse af bevægelse og lyd, hvor publikum ikke var et splitsekund i tvivl om, at de sad og overværede et ”rigtigt” nordlys.
Hele forløbet, lige fra planlægningen af nordlyset til selve udførelsen på dagen, gav os som studerende et indblik i det fremtidige virke, som vi snart befinder os i. Som musiklærerstuderende er det et privilegie at komme ud og møde eleverne ”i den virkelige verden”. Praktikken på studiet er i forvejen sparsom, så jeg ser det som en fantastisk mulighed for at lære lidt om mig selv som underviser, men også om hvad et fag som musik kan bidrage med i folkeskolen. På studiet arbejder vi med teser og teorier, så at afprøve det i praksis; at se vores ideer udspringe og elever folde sig ud og have succesoplevelser – dét er en vild oplevelse.
Ét er sikkert; når jeg engang er færdiguddannet, vil jeg arbejde for at indføre lignende projekter på den skole jeg kommer til at arbejde på. Dét, at elever og lærere arbejder sammen på tværs af skoler, giver eleverne en unik oplevelse og os som undervisere en fantastisk mulighed for at videreudvikle os om lærere!

Det store kageorgie

Den største del af dagen er det de studerende, der spiller, synger, danser og er sammen med børnene. Men når vi når til frokost, har skolernes musiklærere dækket op med et lækkert frokostbord til alle lærerstuderende, alt imens de selv spiser med børnene.  Efter frokost er der sceneprøver, for at både børn og voksne kan vænne sig til scenen og prøve alle ideerne af på de skrå brædder.
Mens dette foregår er der et sandt leben på lærerværelset. Mange af børnenes forældre møder op på skolen med de mest lækre kager og hjemmebagte boller i alle afskygninger - alt sammen bidrag til et overdådigt kagebord i eftermiddagspausen. Børn og voksne står tålmodigt i kø – og efterhånden er alle spist af med kage og saftevand.
Nu er energidepoterne igen fyldt op hos alle og så følger generalprøven. Hele musicalen sættes sammen og skift og overledninger prøves og øves. Ikke mindst fællessangene er vigtige – det er her vi kan få publikum til at synge med og skabe en rigtig god stemning i salen.
Mens børn og studerende øver – hjælper lærere og undervisere hinanden med at sætte stole op til publikum. Et teamwork, hvor alle tandhjul kører som smut i olie gennem hele dagen.

Ud over kanten

Endelig kommer tiden til forestillingen. Skolens leder indleder med en flot tale til alle medvirkende og ansatte og fortæller bl.a. om vigtigheden af at arbejde musisk med alle skolens børn. Herefter starter introsangen, og børn og voksne kommer flot ud over scenekanten. Der synges, danses og jubles. Publikum er en levende kulisse, som bryder igennem til ekstranumrene. Salen forvandles til et stort kor.

Iben Würtz – Musiklærer på Gyvelhøjskolen skriver:

Ideen til musikdagen opstod for ca. 15 år siden, hvor jeg og et par andre musiklærere fra området, blev enige om, at vi rigtig gerne ville holde en årlig musikdag for vores 4. klasser. Børnene på Galten Kommunes skoler, havde og har en tradition med en årlig idrætsdag, og vi mente helt sikkert, at der også var basis og god læring i at holde en musikdag.  Rammen skulle være en dag, hvor vi kunne mødes fra morgenen af og slutte af med en forestilling. Det gav mening i forhold til de praktiske ting med transport og lokaler, men også i forhold til at opleve musikken som noget levende og organisk og ikke dyrke øvning til perfektion, hvad der måske kunne være svært at håndtere for nogle af børnene. Det skulle være en dag, hvor alle børn uanset evner og kunnen, skulle opleve glæden ved musik, fællesskabet med de andre børn, og sejren ved at stå på en scene og levere en forestilling for familien.
Sammen med dengang Silkeborg Seminarium fandt vi frem til rammen med startsang, slutsang og forskellige værksteder under samme tema. Sangene, som børnene øver på forhånd i musiktimerne giver en samlende ramme på selv forestillingen, men den betyder også, at der noget kendt for børnene, og glæden ved at øve dem, giver dem gode forventninger til dagen.
Inden selv dagen oplever vi musiklærere, at børnene glæder sig. De er spændte på, hvad dagen bringer, om de når at have en forestilling klar, og hvem de skal arbejde sammen med. Der skal arbejde sammen med både børn og voksne, som de ikke kender. Det kan der være både rigtig meget læring og udfordring i.  De fortæller ofte bagefter, at de var lidt generte eller tilbageholdende i starten, men som dagen skrider frem bliver de mere og mere trygge ved hinanden og deres nye ”lærere”. De synes, at det er super skønt at møde en folk unge, entusiastiske musiklærer-studerende, der med glæde, nerve og gå-på- mod inspirerer og sætter rammer for arbejdet med musik. Det giver dem helt sikkert en oplevelse, som vi musiklærere ikke kan give dem i den almindelige musikundervisning, hvor undervisningen ofte er centreret omkring den enkelte klasse og underlagt et skema med en given tidsramme.
Det er en stor og god oplevelse for børnene, at dagen ender i et produkt: Forestillingen. Modsat mange andre fag kan det sommetider være lidt usynligt/svært at tage med hjem, hvad man har arbejdet og lært i musik. Der er ikke et produkt i form af en stil, en planche, et maleri eller en brødkurv man kan vise frem. På denne måde bliver det tydeligt, at de har knoklet med musikken og lært en masse, som de viser i forestillingen, der jo bliver set af rigtig mange forældre, søskende og bedsteforældre. Der er masser at tale om, når man kommer hjem.

Efterspil – sløjfen bindes

Efter forestillingen tegner alle børn fine tegninger og skriver små stile, som bliver sendt til de studerende, der på den måde får nogle rigtig søde hilsner tilbage.
”Det var sjovt at lære jer at kende. Det er bare lidt trals at det ikke var i en uge”
”Jeg er glad for at jeg har lært hvordan at de spiller musik i sydamerika. Jeg håber i bliver udannet musik lærere så i kan lære andre at spille musik”
På læreruddannelsen er projektet blevet brugt som udgangspunkt for de musikstuderendes første opgaveskrivning i musik – og så vi er kommet hele vejen rundt.
Projektet har været et fast samarbejde i ca. 15 år – og vi glæder os allerede til at komme til Galten igen med vores nye kommende musikhold.