Printervenlig version

Musikken kan løfte enhver skole

Musikalsk rapport fra folkemødet Bornholm 2014.

af Erik Lyhne

Juni 2014

 

På Folkemødet på Bornholm 2014 havde Dansk Musikforlæggerforening (DMFF) for andet år i træk valgt at sætte fokus på musikundermusikken i folkeskolen og på læreruddannelsen. Det skete i lyset af den nye skolereform, der er trådt i kraft, når disse linjer læses. Redaktør ved Forlaget Dansk Sang Jørgen Andresen var ankermand og havde samlet alle trådene for, at debatten kunne flyde i teltet på havnen i Allinge. Med skuespiller Jacob Morild som ordstyrer skulle der stilles skarpt på mysteriet om musikfaget i den nye skolelov i spændingsfeltet mellem dannelse og uddannelse.
Allerede inden starten på debatten, var mange tilhørere mødt op for dels at høre de forskellige indlæg, og dels for at give deres besyv med i debatten.
Jørgen Andresen havde medbragt et eksemplar af Dansk Sang – melodibogen til alle, så vi kunne starte debatmødet med at istemme Piet Heins og Mogens Jermiin-Nissens smukke sang ”Sommerens Ø”, som man skulle tro var skrevet lige til lejligheden. De sangglade tilhørere istemte på fornemmeste vis og gav sanglig medvind til debatten. Derefter optrådte musiklærer Kim Andersen med en gruppe børn fra Frederiksberg Friskole, som der kan læses i nedenstående uddrag fra debatten, løftede det stemningen i teltet.

Deltagere i panelet var:
Casper Strunge, Folketingskandidat, De Konservatives Uddannelsestænketank,
Dorte Bennike, DR Musikariet,
Erik Lyhne, lektor, VIA Læreruddannelsen i Aarhus,
Gertrud Garcia Arozarena, formand, Musiklærerforeningen,
Jens Klinkby Godiksen, Uddannelsesleder, VIA Læreruddannelsen i Skive,
Lena Schnack Mertz, Formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere,
Lisbeth Frostholm, musiklærer og tidligere formand for Musiklærerforeningen,
Mads Bille, Sangens Hus Den Jyske Sangskole,
Nina Ulf Jørgensen, Generalsekretær, DAMUSA og
Troels Ravn, Kulturordfører, S.

I det indledende oplæg fra Jacob Morild, der efterfølgende fik debatten til at blomstre og swinge på en livlig og meget energifyldt måde, var der fokus på de musikalske tiltag, der er i den nye folkeskolereform:

Uddrag fra debatten:

Der er brug for dygtige musiklærere

Erik Lyhne: Det er en solstrålehistorie med det fokus, der har været på musikfaget i folkeskolen, og at musikfaget styrkes på de felter, der er nævnt i indledningen. Det er godt nok vejledende timetal, der er meldt ud, og mit håb er, at skolerne ude i landet lever op til den målsætning, der er vedtaget. Det vil være meget interessant at følge og forske i, hvordan de enkelte kommuner lever op til lovens intentioner.
Vi har lige hørt eleverne fra Frederiksberg Friskole under ledelse af Kim Andersen. Det er simpelt hen en stor fryd at høre. Livsglade børn, der synger og spiller, har været min motor i det musikalske arbejde gennem over 30 år. Man kan ikke undgå, at blive i godt humør og komme op at flyve resten af dagen. Men læg mærke til, at der var en rigtig dygtig musiklærer i spidsen for orkestret.
Hvor folkeskolen, som nævnt lige før, nu får bedre rammer og muligheder for musikundervisningen, så ligger landet noget mere anderledes på landets læreruddannelsessteder. Her kniber det med at holde den musikalske fane højt. Ikke at vi ikke har dygtige undervisere i musik på læreruddannelserne. Nej vi må se i øjnene at musikfaget – og specielt det vi kalder den særlige undervisning i klaver og sang – er blevet beskåret meget kraftigt. Det er dog heldigvis ikke gået så galt, som det så ud til på sidste års folkemøde, hvor vi var i en tæt dialog med bl.a. daværende Uddannelsesminister Morten Østergaard. Jeg tror selv på, at det benarbejde, vi lavede sidste år fra alle sider af musikmiljøerne, var med til at åbne øjnene på dem, der i sidste ende fordeler ressourcerne på læreruddannelsen, således at beskæringerne ikke blev helt så voldsomme, som det så ud til. Men lad mig slå fast. Der er store beskæringer i musikundervisningen, og på flere læreruddannelser er forhandlingerne ikke slut endnu. Så vi må fortsat kæmpe for at vi får gode muligheder for fortsat at kunne uddanne dygtige musiklærere. Der er brug for dem i folkeskolen.

Gertrud Garcia Arozarena: Jeg er glad for reformen og de muligheder, der ligger her. Men jeg er bekymret for, at vi får et forskels Danmark. Det er stor forskel på den måde skolerne planlægger og prioriterer på. Der er skoler, hvor musikken prioriteres højt og andre hvor den prioriteres mindre højt. Den forskel har vi altid haft, men jeg er bekymret for, at den forstærkes nu.

Lisbeth Frostholm: Jeg er den, der står i folkeskolen. Jeg ser meget frem til alle de nye tiltag, der er i reformen. Når vi skal samarbejde med musikskolerne indebærer det, at der er gode musiklærere i folkeskolen. Man skal være rigtig godt uddannet og have en faglighed helt i top for at kunne holde til at være musiklærer i folkeskolen. Men jeg må konstatere, at vi har alt for få veluddannede musiklærere. Det er der skrevet om i mange undersøgelser.  Fra læreruddannelsen der startede i 1997 over det vi kalder LU 07 er der sket et fald i uddannede musiklærere fra ca. 400 til sidste år, hvor der blev uddannet ca. 150. Det er et fald til 1/3 og det er ikke godt set i lyset af, at der mangler mange linjefagsuddannede musiklærere i folkeskolen. Jeg er spændt på at se, hvad den læreruddannelse (LU13), der lige er startet, bringer.
Noget andet, der ligger til grund for musikundervisningen, er den kommunale økonomi. For at det skal gå op, er det skruet sammen på den måde, at der til en klasse på 25 børn er en lærer tilknyttet. Hvis vi skal samarbejde med musikskolen, hvor kommer pengene fra? Skal der så være 50 børn for, at der både kan være en musikskolelærer og en folkeskolelærer i musiktimerne? Intensionerne er rigtig gode, men vi må se, hvordan de bliver ført ud i praksis. En anden ting med folkeskolereformen er, at mange steder skal lærerne være på skolerne og forberede sig. Her hører jeg fra kollegerne, at der er problemer med, at der f.eks. ikke klaverer nok på skolerne til, at musiklærerne kan sidde og øve og forberede sig.

Skridt i den rigtige retning

Troels Ravn: Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. Vi er dårligt kommet i gang med den nye folkeskolereform og så stor en reform vil tage nogle år at løbe i gang og få implementeret. Jeg vil glæde mig over, at vi har taget nogle skridt i den rigtige retning. Vi har lige konstateret, hvad det gør ved os at synge. Ikke nok med, at det er sjovt og dejligt og skaber fællesskab, så bliver man også bedre til at lære, når man synger. Det får vi endnu bedre mulighed for nu, hvor musikken er prioriteret i hele grundskolen på alle klassetrin. Vi har den åbne skole, som kan samarbejde med musikskolerne og øvrige kulturelle institutioner. Lad os også glæde os over, at vi har decentraliseret beslutningerne, og at det er ude på den enkelte skole at rammerne for den gode musikundervisning skabes. Det giver nogle muligheder for at kunne sætte præg på den lokale skole, som vi ikke har set tidligere i samme omfang.
Man kan så anholde mig på, at der mangler gode musiklærere og læreruddannelsen ikke har optimale rammer for uddannelsen af musiklærere. Det er en af de udfordring vi må løse.
Jeg er heldigvis så privilegeret, at jeg både er politiker, lærer og skoleleder. Jeg ved, hvad det gør ved fagligheden når vi har dygtige og veluddannede musiklærere. Det kan løfte enhver skole. Det er vigtigt, at alle skoler har veluddannede lærere herunder musiklærere. Derfor skal vi have en dialog med alle uddannelsesstederne for at sikre, at vi får veluddannede musiklærere

Casper Strunge: Jeg er enig i det, der er sagt om, hvor stor betydning musik har i vores folkeskole og i vores dagligdag. Musik omgiver os overalt. Derfor er det er et vigtig område at beskæftige sig med.
Der er dog et problem, fordi kommunerne disponerer ret forskelligt. Udfordringen kan her være, at nogle skoler har haft et meget rigt musikliv, som i et vist omfang forsvinder nu. På de store skoler har man tit haft mange musiklærere, og det har givet et godt musikmiljø. Det er mange steder ildsjæle, der driver musikken frem. Når der så kommer en kommunal musikskole ind over, kan det desværre medføre, at det presser de lokale initiativer ud. Det betyder, at musikken kan flytte over og blive mere elitær. Her må vi ikke glemme, at musikken er en vigtig del af den dannelsesproces, alle børn skal opleve. Det er vigtigt, at vi ikke bare lægger musikundervisningen ud på de sene eftermiddagstimer og der evt. skulle blive forældrebetaling i forbindelse med musikskoleskamarbejdet, så kan jeg blive bekymret for at det kan dræbe musiklivet på enkelte skoler. Men jeg ser meget positivt på, at der er kommet flere timer i musik i folkeskolen. Det er historisk for musikfaget. Jeg er dog stærkt bekymret over udviklingen i læreruddannelsen – men det må vi vende tilbage til.

Mads Bille: Jeg vil gerne begynde med at præsentere Sangens Hus, et nyt nationalt initiativ, som i marts måned blev åbnet af Marianne Jelved. Sangens Hus er etableret med økonomisk støtte fra Kulturministeriet og et enigt finansudvalg. Sangens Hus er ikke et hus, men en metafor for den sanglige udvikling i Danmark, en ramme for samarbejde mellem alle, der brænder for sang. Mange unge mennesker ved i dag ikke, hvor de skal gå hen, hvis de vil noget med deres stemme. Der har været en forsigtighed overfor at få skabt miljøer, hvor man synger regelmæssigt. Det er farligt, for hvis vi ikke har fokus på sangen, får vi et folk, der er publikum hele tiden og forlegne over selv at bryde ud i sang, med mindre de har fået et par fadøl.  Samarbejdet i Sangens Hus, skal blandt andet handle om at give stemmen til de unge mennesker. Derfor vil skolens sang- og musikundervisning blive et centralt fokusområde for Sangens Hus. Det er et mål, at alle børn og voksne skal have muligheden for at udtrykke sig i sang. Alle har en stemme og ligesom vi kan læse og skrive, skal vi også kunne synge.

Det musikalske håndværk

Casper Strunge: Jeg vender lige tilbage til ildsjælene. Det, der kendetegner en ildsjæl, er, at de kan deres håndværk. De bedste musiklærere, kan også deres håndværk. De kan spille på deres instrumenter, og de kan synge. De har overskud når morgen efter morgen spiller til morgensang eller faciliterer, at børnene lærer at synge og spille. Den akademisering, der sker i alle fag for tiden, herunder musik, gør at fokus flyttes fra det musikalske til det pædagogiskteoretiske. Håndværket forsvinder på den måde. Det er en stor udfordring at holde fast i det musikalske håndværk.

Jens Klinkby Godiksen: Jeg kan se på det hele, at jeg står i en vanskelig position, hvor jeg skal forsvare de nedskæringer, der er sket i musik. Der er ikke tale om, at den individuelle undervisning er skåret væk. Det er korrekt, at ressourcerne er færre. Derfor vil der være fokus på, at den studerende kan beherske klaveret og stemmen, som de to områder, der satses på i forhold til det individuelle. I Skive skal de eksempelvis igennem en prækvalifikation, hvor de både skal dygtiggøre sig inden for de to områder. Her afdækkes det også, hvilket behov der er for individuel undervisning, når faget starter. Det er forskelligt fra studerende til studerende.
Jeg vil gerne sige, at vi i læreruddannelsen er rigtig glade den nye skolereform og de muligheder, der er for musikfaget og den styrkelse, der er specielt i forhold til praksisfeltet. Den nye læreruddannelse (LU13) har indskrevet, at fagene skal have en praksistilknytning. Dvs. at alle fag – herunder musik – skal orientere sig mod praksis. Som jeg ser det, er det rettet mod både musikundervisningen i folkeskolen og musikolen og i andre kulturinstitutioner. På den måde kan vi i læreruddannelsen være med til at uddanne bedre lærere – også i musik.
Et andet perspektiv jeg vil nævne er dannelsesperspektivet. På læreruddannelsen i Skive er vi bekymrede for den udvikling folkeskolens formål har taget. Vi ser en klar tendens til et dannelsesperspektiv, der rækker sig mere mod det, der kan måles og vejes altså hvad vi får i karakterer. Det er bekymrende, for musikfaget kan i højere grad end andre fag være et dannelsesfag. Vi ved hvad musikken kan i forhold til et fællesskab og i forhold til demokrati? På måde bliver formålet mere en uddannelsesretning end en dannelsesretning. Det ser jeg som bekymrende. 

Nina Ulf Jørgensen: Mit udgangspunkt er mere musik til flere børn. Vi har kæmpet for, at det samarbejde, der er lagt op til mellem musikskole og folkeskole, bliver forpligtende. Så derfor fik vi hænderne i vejret, da det endelig blev sådan i den nye folkeskolereform. Vi kan dog godt på forhånd frygte, at det kommer til at strande lidt. Jeg synes, det er interessant at høre den konservative Casper Strunge udtale sig om, at det kan blive for elitært med brugerbetaling i forhold til musikskoleundervisning i folkeskolen.  På musikskolen er vi dog glade for at kunne komme til at levere et stykke arbejde i folkeskolen. Vi mener, det skal være for alle børn, så det kan godt være at musikskolerne i den proces, skal prøve at finde nye måder at gøre tingene på. Så længe vi får mere musik til børnene, kan vi i DAMUSA kun være tilfredse. Men det bliver hårdt arbejde at sikre, at det samarbejde mellem musikskole og folkeskole staten beder om, kan gennemføres i hver enkelt kommune.

 

Lena Schnack Mertz: Det er sådan, at man i alle kommuner skal have en musikskole i flg. musikloven af 2007. Det er en lovpligtig institution. Vi blev rigtig glade, da vi kunne se, at samarbejdet mellem musikskolen og folkeskolen blev indskrevet i den nye reform. Vi kigger på alle de gode intentioner, der ligger i kommunerne, men hvordan kommer det til at se ud i praksis når reformen rulles ud? Vi har lavet en rundspørge hos vores medlemmer i alle 98 kommuner. Her kan vi se, at billedet er lige så broget og forskelligt som antallet af kommuner. Der er f.eks. ikke taget højde for financieringen af det samarbejde, der er lagt op til. Vi mener, at det skal ske, så vi kan få et rigtig godt samarbejde. Nogle steder har man sat 1,5 % af lønmidlerne fra FSK over til musikskolen for at finansiere samarbejdet. Det er fantastisk. Det hører til solstråle historierne. I andre kommuner sker der ingenting.

Troels Ravn: Lad mig sige til Lena, at det er ret broget derude. Vi skal fra vores side, sikre, at der er et højt mindste niveau, og at der er en ramme som alle skoler er forpligtet på. Jeg tror dog, at vi skal væbne os med tålmodighed. Det er først fra det kommende skoleår i august 2014, at hele reformen rulles ud. Tingene skal selvfølgelig fungere fra starten, men vi kan først se resultatet om nogle år. Jeg ved, at man ude i kommunerne arbejder med, at alle børn skal have mulighederne. I nogle kommuner sker det dog som et tilkøb. Her kan jeg godt medgive, at brugerbetaling i forbindelse med folkeskolen er problematisk, men samtidig sige, at checken ikke bliver større. Man må klare sig for de rammer der er, selvom det altid kunne være rart med flere penge.

Casper Strunge: Vi skal holde øje med, at der uddannes musiklærere nok, og at der er gode musiklærere på alle skoler. For er der ikke det kan skolen fristes til at sige: Hvorfor skal vi prioritere musikken når der ikke er nok musiklærere. Musikken er et meget vigtigt fag. Vi må ikke kun gøre det til et aktivitets fag. Det er et kundskabs- og dannelsesfag på lige linje med de andre fag. Jeg mener i øvrigt, at alle fag i skolen har et dannelsesperspektiv. Der er noget kulturelt og historisk som er unikt for musikfaget.

Dorte Bennike: Jeg kommer fra musikariet, som er en del af koncerthuset. Vi laver en del arrangementer for gennemsnitligt 50.000 børn og unge om året. Lige nu er vi i gang med Ind til musikken. Der kommer børn og unge fra Fyn, Sjælland og sydhavsøerne, så det er en stor geografisk spredning. Jeg har mødt rigtig stor velvillighed fra kommunernes side for at deltage i vores aktiviteter. Som jeg ser det, ligger musikariets rolle i den dannelsesmæssige del af musikfaget.
Jeg vil tilføje, at jeg selv er professionel musiker, og ønsker ikke at tale ned omkring at skulle øve sig og blive dygtig til at kunne sit håndværk. Men det er også vigtigt, at vi forholder os til, at der i virkeligheden er rigtig mange lærere, der underviser i musik uden at være udannede til det. Vi må sørge for, at alle børn får muligheden for at opleve musikken.
Vi kan også kigge på musikken som kulturbærer og løftestang for andre fag. Derfor er det vigtigt at arbejde med musik og musik som almendannende fag.

Jens Klinkby Godiksen: I forbindelse med LU 13 har vi diskuteret hvordan musikundervisningen skal tilrettelægges. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ønsker velkvalificerede musiklærere, men jeg er knap så interesseret i at have musikere. Jeg vil gerne have, at de musikstuderende kan håndtere to ting inden de starter på musik på læreruddannelsen. Det ene er at de kan spille på klaver, og at de kan synge ordentlig.
I forhold til min egen erfaring som lærer, startede jeg for mange år siden med at have øjnene klistret i noderne, mens 4 B rendte rundt som tossede omkring mig. Først da jeg fik lært at håndtere klaveret rimeligt professionelt, var jeg i stand til at få undervisningen til at fungere.
I VIA har vi siden Bornholmermødet sidste år, haft gode diskussioner om organiseringen af musikfaget på vores professionshøjskole. Vi har lige nu fire udviklingsarbejder i gang med det formål at styrke og udvikle musikundervisningen. Jeg tror, at vi på denne måde kan uddanne flere og bedre musiklærere.

Lisbeth Frostholm: Man skal huske, at der er stor forskel på at uddanne sig på konservatoriet og på læreruddannelsen. Når man uddanner sig som musiker på konservatoriet, er det et helt andet mål, man har, end når man uddanner sig til linjefagslærer i musik på læreruddannelsen. De musikere, der kommer i folkeskolen, er hjerteligt velkomne, men jeg må konstatere, at de fleste af dem forlader skolen hurtigt igen, for de har ikke forudsætningerne for at være der.

Afrunding

Denne debat har igen vist, at der er mange, der brænder for musikundervisningen i folkeskolen. Det er rigtig dejligt, at vi kan mødes om et fag, vi brænder for. Alle er parate til at tale om samarbejde, men vi skal huske, at det skal ske i gensidig respekt, og at det skal ske med børnene i centrum. Børns musikalitet skal trives og udvikles. Derfor er det vigtigt at styrke mulighederne dels for kunne uddanne flere musiklærere, og dels at holde det faglige niveau højt for faget.
Musikken kan løfte enhver skole. Det sikre løft begynder med, at musiklivets organisationer og interessenter fastholder dialogen, for så er vi allerede igang med at handle. Så skal resultaterne også nok komme. Tak for god dialog på Folkemødet 2014.